Læborg Kirkegård

Kirkegården skal være et sted der opleves imødekommende for besøgende uanset årstiden. Der bliver pyntet smukt med gran før advendt, sat stedmoderblomster i foråret og sommerblomster senere. Der er redskaber der kan lånes på kirkegården. Bænke placeret på smukke udsigtssteder indbyder til en stille eftertænksom stund med udsigt over kirkegården og naturen heromkring.

Kirkegården er en typisk gammel landsbykirkegård oppe omkring selve kirken. Her vil vi fastholde det haveagtige præg med hække omkring gravstederne. Der pågår en løbende udskiftning af sygdomsramte hækplanter.

Mod syd findes urnegravsteder, samt en plæne hvor urnenedsættelse som ukendt kan ske.

Her findes billeder af gravstenene på Læborg Kirkegård. Fotograferet i august 2012: (Billedet af kirken fungerer som link)

Flere sten er værd at bemærke på kirkegården...

RUNESTENEN

rhafnukatufi : hiau : runar : Þasi aft
Tue, Ravns ætling, huggede disse runer efter

Runestenen er opstillet mellem indgangen fra Læborgvej og våbenhuset. Stenen blev fundet ca. 150 m nord for kirken og ca. 15 m øst for landevejen. Hvornår den er fundet vides ikke, men i midten af 1600-tallet er den nævnt første gang. Helt op til 1822 lå stenen, hvor den var fundet, hvorefter den blev flyttet til kirken.

Som det ses på fotoet er et lille stykket muret fast. Dette stykke manglede, da runestenen blev fundet, men dukkede op i 1888, da kampestensdiget om kirkegården blev sat om, hvorefter det blev anbragt på sin rette plads.

Runestenen stammer med stor sikkerhed fra vikingetiden (perioden 650-1050), hvor det var karakteristisk med skilletegn (:) mellem ordene, ligesom linierne blev indrammet, hvilket også er tilfældet på Læborgstenen.

Det er ligeledes typisk med opbygning efter plovfuresystemet, hvilket vil sige, at når én linie læses nedefra og op, så skal den næste linie læses oppefra og ned.

Endelig er runealfabetet 16 tegns futharken, hvor der var 24 tegn i det ældre alfabet. (Futhark, efter de første 6 tegn i alfabetet : f u th a r k) 

På runestenen findes der såvel inskriptionerne som mærker

Vedr. selve inskriptionen er det vigtig at understrege, at ordet 'dronning' ikke nødvendigvis har samme betydning som i dag. Ordet 'dronning' (drottinn) betød oftest blot en kvinde af fornem stand, jvf. betegnelsen 'drot' for herre. Der er altså næppe tale om om Gorm den Gamles dronning Thyre, selvom det var usædvanligt at rejse en sten efter en kvinde.

Mod dette taler, at Bække-stenen, der tilsyneladende er lavet af den samme runerister, også er rejst over en kvinde ved navn Thyre. Igen skal man dog tænke på, at både Læborg- og Bække stenen er rejst af Tue, Ravns æltling, en person der ikke er kendt i forbindelse med Jelling. Men der må i al fald have været tale om en betydningsfuld kvinde (navnet Thyre var meget almindeligt i vikingetiden).

Inskriptionen er som vist lige under fotografiet

MINDESTEN

Mindestenen over de 3 drenge, der druknede i branddammen i 1911.

Mindestenen er udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, hvis værker bl.a. kan ses på Vejen Kunstmuseum.

NIELS JOKUM TERMANSEN

Lige syd for kirken står to mindesten over Niels Jokum Termansen og hans hustru Marie.

Niels voksede op på Hvidbjerggaard i Gammelby hos en barnløs tante og hendes mand. Der var ikke råd til studier, så egnens præster og Rødding Højskole blev hans "læremestre".

Niels Jokum Termansen deltog i Treårkrigen, var med i udfaldet fra Fredericia 6. juli 1848 og i slaget på Isted Hede 25. juli 1859.

Han var medlem af Folketinget 1858-78 og af Landstinget 1876-81.

Hans store indsats koncentreredes om Sønderjylland og Norden, og han kæmpede for frihed - borgerlig såvel som kirkelig. Han var højt respekteret blandt politikere, højskolefolk og medborgere.

Han blev kaldt: "DANMARKS LÆRDESTE BONDE".